Bevica Fonden administrerer Bevica Fondens legatfond l og ll, der har som formål at styrke livskvaliteten for mennesker med et bevægelseshandicap. Det sker gennem støtte til mindre projekter og ved personlige legater.

Mindre projekter

Klubber, foreninger og selvejende institutioner kan søge støtte til projekter eller aktiviteter, der er med til at give mennesker med bevægelseshandicap den størst mulige selvstændighed og uafhængighed. Det kan eksempelvis være til oplevelser og events, mindre forskningsprojekter, udvikling og etablering af universelle designløsninger og indkøb af hjælpemidler eller sportsudstyr.

Ansøgningsskema til mindre projekter

Klubber, foreninger og selvejende kan søge om støtte op til 50.000 kr. til mindre projekter via nedenstående digitale skema. Når det digitale ansøgningsskema er udfyldt på dansk og sendt sammen med de obligatoriske dokumenter, modtages en kvittering på e-mail. Sagsbehandlingstiden er 3-4 måneder, og afgørelsen udsendes på e-mail. Et eventuelt afslag begrundes ikke.

Obligatoriske dokumenter til ansøgningen:

• Vedtægter
• Seneste årsregnskab

Eventuelle andre relevante dokumenter:

• Budget
• Finansieringsplan
• Indhentede tilbud

Ansøgningsskema

Personlige legater – i samarbejde med andre

Du kan søge om et personligt legat gennem puljen til Den Gode Oplevelse i fællesskab med andre. Puljen administreres af Egmont Højskolen, Parasport Danmark og Dansk Handicap Forbund og her kan du søge om støtte til eksempelvis et højskoleophold, deltagelse i sportslejrer på Club La Santa eller måske et weekendophold på Musholm Bugt Feriecenter arrangereret af Dansk Handicap Forbund.

Puljen til Den Gode Oplevelsen er oprettet af Bevica Fonden, Bevica Fondens Legatfond og Vanførefonden

Højskoleophold

For Egmont Højskolen er det helt afgørende, at skolen er åben og tilgængelig for alle elever, og tilgængelighed vedrører – udover det fysiske, det personlige, det pædagogiske og det faglige – også det økonomiske. Puljen vil have særlig fokus på, at unge med mindre økonomiske udfordringer får mulighed for at deltage i sommerkurserne og enkelte tilfælde de lange kurser.

Kontakt: Egmont Højskolen, 87 81 79 00

Søg om tilskud til sommerkurser eller højskoleophold på Egmont Højskolen ved at hente ansøgningsskemaet her:

Læs mere hos Egmont Højskolen

Sportslejr på Club La Santa

Parasport Danmark afholder årligt en sportslejr på Club La Santa på Lanzarote. Formålet med sportslejren er at give personer, der ikke er idrætsaktive og som er udfordret af deres bevægelseshandicap og økonomi, mulighed for gode oplevelser i et fællesskab med andre. Her bliver deltagerne introduceret til et bredt udvalg af idrætstilbud, der kan hjælpe dem til at involverer sig i foreningsidræt efter hjemkomsten.

Kontakt: Parasport Danmark, idrætskonsulent Torben Nygaard, thn@parasport.dk

Ansøgningerne er lukket for 2024

Læs mere hos Parasport
Kørestolsbasket: Mand i kørestol pisker efter bolden

Weekend-/ferieophold for familier og unge

Dansk Handicap Forbund afholder årligt weekend-/ferieophold for at skabe oplevelser og fællesskaber for både familier med et barn med handicap og for unge med handicap. Opholdene giver mulighed for oplevelser uden for hjemmet, hvor aktiviteter og sammenhold på tværs er i fokus.

Kontakt: Dansk Handicap Forbund, 39 29 35 55

Læs mere om weekendopholdene på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside her: 

Læs mere hos Dansk Handicap Forbund